Skip to main content

 dof

Herning Orienteringsklub
byder velkommen til
Find Vej dagen

lørdag den 27 april 2024

klub

Orienteringsløb for ALLE

- specielt for ikke-medlemmer

I Herning Syd/Knudmosen med start mellem kl. 10.00 og 12.00
Fra Herning Orienteringsklubs Klubhus,Godsbanevej 2, 7400 Herning.

Klubhus kort
                         (Lige ved siden af den dejlige legeplads i Sdr. Anlæg.)


Få en dejlig tur i Sdr. Anlæg og Knudmosen.
Udfordr dig selv med at finde poster efter et kort (faktisk ligesom den gode gamle skattejagt).

Der er ruter for alle med forskellig længde og sværhedsgrad. Vi ser på dine ønsker og
finder den rute, der passer lige netop til dine ønsker.
Du kan roligt tage barnevogn, klapvogn eller løbevogn med.
Rutelæggeren har også fundet et egnet område, hvor de kan være med.

Vores dygtige instruktører står klar til at instruere i, hvordan man læser kortet.

Familie i skoven

Du er velkommen uanset om du ønsker at gå eller løbe og det kræver ikke tilmelding, du dukker bare op.

Det er gratis at deltage, og ud over guldmedaljer til børn under 14 år, er der masser af lodtrækningspræmier til øvrige deltagere.

Ekstra spændende gave:
Alle der oplyser mailadresse inden start, får tilsendt et spændende orienteringskort over Knudmosen. På kortet er afsat 70 poster, der i terrænet er markeret med en pæl og en klippetang. (”Faste poster”). Så kan du lige så ofte det passer dig, tage på en ”skattejagt” i området.

Når du kommer i mål efter en frisk forårstur i det skønne område i den sydlige  del af byen, er der forskellige velsmagende  forfriskninger og mulighed for en god snak.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 22676671

Følgeløb:
Har du fået lyst til mere, afholder vi arrangementer/kurser for nye:

Tirsdag den 30.4. kl. 17.00 fra Løvbakkehuset ved Løvbakke Naturcenter.

Tirsdag den  7.5. kl. 17.00 i Linnebjerg Plantage. Afmærkning m. banner på Linnebjergvej

Lørdag den 18.5. kl. 11.00 fra Klubhuset, Godsbanevej 2, Herning, på de faste poster.

Du finder vores hjemmeside på:   www.herning-orienteringsklub.dk
og du kan mere om find vej på facebook: www.facebook.com/findveji