2017-10-02 Så er vi tilbage i 1. div.
Denne pressemeddelelse blev sendt til Herning Folkeblad søndag aften
Herning Orienteringsklub klar til 1. div.
Forventningerne var høje, da Herning Orienteringsklub søndag skulle forsøge at sætte et flot punktum for en særdeles god sæson i 2. div. ved at erobre én af de to pladser som gav oprykning til 1. div.
Der blev løbet mod klubberne Silkeborg, Ålborg og Århus 1900.
”Vi vidste på forhånd,
at vi ikke have en chance mod Silkeborg, men det gik som forventet mod de andre to klubber som vi slog overbevisende. Da vi så holdopstillingerne fredag var det tydeligt, at det ikke var lykkedes de to klubber at mønstre fuld hold på alle de ti baner, der bliver løbet til en turneringsmatch,” lød det fra klubben Coach Susanne Kristensen efter at slutresultatet forelå.
Herning fik to sejre.William Ove Kousgaard vandt klassen for herre 10 løbere med mere end 1 minuts forspring til nr. 2
Og Andreas Moesgaard Andersen sejrede i begynderklassen med over to minutter til nr. 2.
At alle herningløberne glædenstrålende kunne række armene i vejret skyldes ikke mindst, at klubben stort set kunne stille med tilstrækkelig med løbere på alle baner.
Som formand for rekrutteringsudvalget er det en stor førnøjelse at se, Dansk Orienteringsforbund med denne turnering virkelig lægger op til at både bredde og elite er nødvendige, hvis man skal klare sig godt, lød det undervejs fra Asger Kristensen.
Oprykningskampen fandt i sted i Stendal-Ulvedal Plantage med Karup Orienteringsklub som arrangør af et veltilrettelagt løb.
Svært i 2018
Det bliver svært i 1. division i 2018.
Her skal vi møde nr. 1 og 2 fra det danske holdmesterskab, Pan fra Århus og Horsens og så Silkeborg, som også har et stærkt hold. Vi må sætte vores lid til yderligere tilgang i vore ungdomsrækker og så må vi slås for at beholde den sidste plads i divisionen, lød det til slut fra klubformand Jens Jørgen Jensen.
Billedet fra løbet er tidligere i dag fremsendt til sporten fra Søren Andersen