2022-01-16 B-løb og Div.match i Haunstrup 3/4

P20220116 Haunstrup 1
I starten af april får vi besøg af løbere fra divisionsklubberne Horsens, PAN Århus, Silkeborg og Ålborg og med stor sandsynlighed også af løbere fra andre af vores omkring liggende orienterings-klubber, når vi afvikler B-løb i Haustrup. Vi forventer, at der kommer ca. 500 løbere på dagen.

Planlægningen er i fuld gang:

  1. Alle tilladelser til stævnet er på plads.
  2. Korttegnerne har travlt med at få kortet gjort færdigt. Det forventes, at kortet er færdigt omkring den 1. marts med DOF’s kvalitetsstempel. Det er kvalificerede folk, der er på den opgave.
  3. Alle funktionsledere er på plads og begynder så småt at spørge efter hjælpere til de enkelte funktioner. Der er brug for hjælp på dagen, så tag godt imod funktionslederne, når de hen-vender sig.
  4. Der findes information om stævnet, funktionsledere m.v. på klubbens hjemmeside. Der er en åben side under aktivitet – stævner – stævner i 2022. Her findes invitationen til løbet. Der er desuden en ”lukket” side, der kræver, at man er logget ind på hjemmesiden. Denne findes, når man er logget ind, under Intern – B-løb 2022. Her findes stævnehåndbog med interne informationer om stævnet, herunder bemanding, tidsplaner, opgaver m.v. Der er kontaktoplysning på alle funktionsledere, så hvis I som medlemmer har lyst til at hjælpe med afvikling af stævnet i en specifik funktion, så tag gerne kontakt til den ansvarlige funktionsleder.
  5. En af vores erfarne banelæggere er i fuld gang med at få banerne kreeret. Denne proces er vanskeliggjort af, at der i øjeblikket er områder i skoven der hegnes, for at der kan gå køer i området.
  6. Stævneplads og indretning heraf, parkering, busparkering, placering af start og mål m.v. er på plads og vi har haft besøg af stævne- og banekontrol, der har godkendt placeringerne.
  7. Det forventes, at der afholdes funktionsledermøde omkring den 1. februar.

Tag fat i en funktionsleder eller mig, hvis du har lyst til at hjælpe med afvikling af stævnet. Vi får helt sikkert en rigtig hyggelig dag ud af det.

Kim Gottlieb
51419677
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
P20220115 Haunstrup 2

Copyright 2018 - Herning Orienteringsklub