Skip to main content

2023-11-16 Nekrolog Frants

Det er med stor sorg vi erfarer, at orienteringsklubben har måttet sige farvel til Frants Nielsen (H 78),
som i dag er afgået ved døden efter kort tids sygdom.

Lige til det sidste var Frants et meget aktivt og synligt medlem af klubben, altid parat til at støtte, når det var nødvendigt.

I mange år har han kunnet glæde klubbens medlemmer som en dygtig og ansvarsbevidst banelægger, først ved klubbens træningsløb,
men de senere også ved de helt stor mesterskabsløb. Ordentlighed og punktlighed har altid været hans varemærke.

Mange gange har han modtaget klubbens belønning for årets største træningsflid som i flere år gjorde ham svær at slå i sin aldersklasse.

Berømt er også hans årlige jagtmiddag i klubhuset, hvor de i år holdt et minuts stilhed til ære og respekt for Frants, en middag
som afholdes efter jagten i Knudmosen, her som i mange andre af hans gøremål godt suppleret af hustruen Bitten.

Sammen har de været et kendt par ved klubbens løb.

For Bitten vil det være et stort savn, men vi håber i klubben at få lov til at favne dig, når den værste sorg har lagt sig.

Æret være mindet om Frants.

Han lavede baner til det sidste.

På lørdag den 18.11. er der træningsløb i Nørlund Nord. Som noget af det sidste i sit 78-årige liv er det afdøde Frants Nielsen,
der har lavet banerne, som Gitte og Torben Isen samt Knud Erik Klode nu har overtaget. Kom og vær med.
Det bliver sidste gang, du kommer til at løbe på baner, kreeret af Frants.

 

Søren Andersen
formand Herning Orienteringsklub

2023-08-26 DM afgift betales igen af klubben

S20230826 DM afgift betales

Bestyrelsen har besluttet, at klubben igen vil betale dit deltagergebyr
ved deltagelse i Danmarksmesterskaber.

Du kan nå at udnytte det ved DM Stafet og DM Lang i weekenden 9. - 10. september.
Find løbene i O-service