Ringkøbing/Alkjær

 
 Kort i A4-format     Med poster
 Kort i A4-format uden poster
    kan købes
 Kontrolkort i A4-format     Blanke
 Postbeskrivelse m.v. i A4-format     Klik her
 Antal poster     36
 Postnumre     1 - 36
 Kortkasse     Nej
 Klippetang     Nej
 Kontakt-navn     Alkjærskolen
  ved genopretning af beskadiget
  eller forsvunden post 
     
 Kontakt-tlf     97 32 16 23
 Kontakt-email     Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
 Folder     ingen
                   

Beskrivelse af området:

Kortet over Ringkøbing-Alkjær har en lidt mærkværdig oprindelseshistorie.

Til et træningsløb i slutningen af 2005 (det var dengang, der var orienteringsklub I Ringkøbing) overhørte jeg en samtale mellem de to ROFI-medlemmer Leif Flytkjær og Michael Petersen. Michael fortalte, at de på Alkjærskolen, hvor han var lærer, var i færd med at lave pæle til poster, der skulle bruges som faste poster i forbindelse med et GI-kort (vistnok 1:25000), de brugte i skolens idrætstimer.

Som korttegner spidsede jeg ører, og i løbet af kort tid fik vi aftalt, at skolen skulle have tegnet et orienteringskort over sit nærområde. Her var både byens anlæg, skolens og idrætsforeningens boldbaner og et bebygget område med masser af stier. Langs asfaltvejene var der fortove og under jernbanen var en tunnel, så sikkerheden kunne være helt i top. Den økonomiske side blev klaret gennem 5 lokale annoncører på kortet.

Pælene blev meget specielle med fire forskellige slags koder. Hver af de fire sider var forsynet med henholdsvis 2 tal, 2 bogstaver, et tal og et bogstav samt en side med alskens forskellige tegn. Her skulle ikke være en chance for, at eleverne kunne huske koden fra gang til gang.Michael og en kollega forestod nedgravningen af de 36 pæle. Det foregik med 6 pæle og et pælebor på en trillebør, så det tog vist sin tid. Forneden på pælen blev anbragt en temmelig stor ”fod”, som sikkert har medvirket til, at kun et par pæle har lidt overlast siden opstarten.

I løbet af 2006 blev kortet færdigt, så vi på Alkjærskolens lærerværelse kunne afholde en højtidelig kortoverdragelse til byens andre undervisningsinstitutioner, spejdere, idrætsforening og turistforening.

”Vi er fortsat glade for kortet, som vi bruger mange gange hvert år” sagde Michael, da jeg talte med ham for et par dage siden.

Som øvet orienteringsløber kan du sagtens bruge kortet et par gange. Mindre øvede vil hele tiden kunne finde nye udfordringer. Især anlægget med sine 12 poster, kan nok give en orienteringsmæssig oplevelse.

Asger Kristensen

Copyright 2018 - Herning Orienteringsklub