Skip to main content

Orienteringsløb på Færøerne 2026

6. september 2025

Kære alle

Først en stor tak for jeres deltagelse i turen til Færøerne 2017 og/eller 2021. Det var en stor fornøjelse for os arrangører at være på tur med jer - bedre selskab kan man ikke ønske sig:-)

Som de fleste af jer nok har erfaret, så er vi i øjeblikket ved at planlægge vores 3. og sidste turrejse til Færøerne, som vi håber bliver et absolut højdepunkt, der overgår de 2 foregående i både oplevelser og løb. Vi er allerede langt i planlægningen og har alle større aftaler på plads ift. kortopdateringer og løbstilladelser, rejse, indkvartering og diverse udflugter, hvor vi via vores gode kontakter på Færøerne har fået nogle gode rabataftaler i hus. Derfor er vi også i stand til at kunne tilbyde en ret omfattende udflugtspakke som en del af turen. Der er fri tilmelding for alle. Enkeltpersoner kan også sagtens melde sig til – så sørger vi for at fordele kahytter og biler (pakke 1) samt værelser (pakke 1 og 2).

P.t. har vi ca. 50 tilmeldte i alderen 3 - 75 år, hvor den overvejende del ikke tidligere har været med. Men vi vil meget gerne have flere med. Derfor håber vi, I vil være med til at dele indbydelsen til jeres kontakter, lokale Facebook-grupper o.l. indenfor o-sporten, så flest mulige får tilbuddet om at komme med. Af hensyn til udflugterne er deltagerbegrænsningen i turpakken 120 ("først til mølle"). Vil man hellere rejse til Færøerne på egen hånd, men gerne deltage i ét eller flere af løbene, så er det også muligt. 

Vedhæftet (må deles):

Med venlig hilsen

Erik Lindholdt
Turleder
Esbjerg Politi Idrætsforening
Mobil: +45 27643274
Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.