2021-05-17 Generalforsamlingen er udsat til 30/6

Kære alle i Herning Orienteringsklub.

Med de begrænsninger og anbefalinger der foreligger på nuværende tidspunkt,
ser bestyrelsen det ikke muligt at afholde generalforsamling i klubhuset før den 30. juni.
Bestyrelsen ønsker så mange som mulig har mulighed for at deltage og
at vi kan starte generalforsamlingen med spisning.

Der er i bestyrelsen drøftet mulighederne: virtuel generalforsamling,
flytte mødet til andre og større lokaler, afholde mødet ude i det fri, samt alt muligt andet.

Bestyrelsen har nu lagt sig fast på onsdag den 30. juni i klubhuset.

Der kommer en indkaldelse til generalforsamlingen jævnfør vedtægterne
ud på mail til alle medlemmer, senest 14. dage før generalforsamlingen.

Hvis du har ønsker eller idéer til årets medlem i Herning Orienteringsklub 2020,
kan dette sendes til formanden senest den 14. juni på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Husk at tilmelde dig sprint-divisionsmatchen i Kjellerup lørdag den 29. maj 2021 –
klubben betaler startgebyret. Her kan alle deltage, store som små, unge som gamle?

Læs mere her: https://karupok.dk/wp-content/uploads/2021/05/indbydelse-sprint-divisionsmatch-2021.pdf

Næste og sidste divisionsmatch ligger søndag den 5. september i Rebild bakker.
Her vil der sikkert blive arrangeret fælles transport fra klubhuset.

Mange O-hilsner

Søren C. S. Andersen

Formand Herning Orienteringsklub

Copyright 2018 - Herning Orienteringsklub